Familien Pahuus fra Sdr. Farup

En række billeder fra familiens fotoalbum.

Aage Pahuus blev senere VW forhandler i Ribe og Bramming. Hans forretning blev i 1980 overtaget af Villy Vejrup.

Aage Pahuus og Jens Jessen. Sikke en flot bil. Er det en Chevrolet?

På billedet ses i øvrigt fra venstre bagest: Jeppe Madsen med sit barn på armen og hans hustru Bodil (født Pahuus), Hans Pahuus, Christian Pahuus, Niels Pahuus, Johanne og Peter Lange. Forrest ses Aage Pahuus, Christen og Marie Pahuus – forældre til Bodil, Hans, Metha, Christian, Niels og Aage – og Ane og Peter Lange.

Ejendommen Sdr. Farupvej 28 dannede sammen med ejendommen Sdr. Farupvej 36, Lindberg, en enhed, som indtil 1500-tallets slutning var en gård på 5 ottinger. Desuden var gården en selvejergård, det vil sige, at bonden, der boede på gården, havde skøde på denne, men skulle til gengæld svare skatter og afgifter lige som fæstebønderne.

I slutningen af 1500-tallet blev gårdene delt i 2 på hver 2 1/2 otting. Størrelsen af ottinger varierede fra landsby til landsby – f. eks. fik en gård i Sdr. Farup ca. 38-40 tdr. land pr. otting ved udskiftningen i 1700-erne.

Kjeld Andreasen købte gården fra 7. maj 1976 og startede startede Sdr. Farup Maskinstation. Siden er gården og Maskinstationen overtaget af Søren Andreasen.

Kilde: Svend B. Truelsen

Har du måske også et gammelt familiefotoalbum? Har du måske arvet et? Må vi måske låne det? eller få det? Det er lidt sjovt at dele de gamle billeder med hinanden.