Genforeningen 1920

Grænsesten nr. 1 Grænsestenen blev sat op efter krigen 1864 som skel mellem Kejserriget Preussen og Kongeriget Danmark. Efter Genforeningen i 1920 blev stenen flyttet til Vester Vedsted Skole. Da skolen blev nedlagt, blev stenen flyttet til Ribe Vikingemuseum. I Lokalarkivet for Vester Vedsted Sogn mente man, at stenen skulle tilbage på den oprindelige plads. … Læs mere

Onkel August

Bjarne Lindberg Sørensen fortæller
Han blev født den 1. april 1883 og fik navnet Peter August Lindberg, Sdr. Farup Vej 36, men blev vist aldrig kaldt andet end August. Hans mor og far var Mariane Lindberg, født Nielsen og Andreas Oksen Lindberg i Sdr. Farup.
August har uden tvivl været en kvik knægt, for han blev sendt til Ribe på Katedralskolen, eller som den hed i folkemunde Latinskolen. Om det har været nogle ambitioner hos hans forældre om, at han skulle drive det til et eller andet, eller om det var fordi jo kun den ældste dreng kunne overtage gården.
Omkring år 1900 eller måske endda nøjagtig i år 1900 emigrerede han til England. Det lyder vel ikke så voldsomt i vore dage, men den gang var det langt, og han kunne ikke sådan lige smutte hjem, så det var meget få fysiske kontakter der var, men han skrev jævnligt hjem til sine forældre, ligesom de naturligvis skrev til ham.
På et eller andet tidspunkt er han kommet til Liverpool, hvor han blev gift med Lucy. De fik to drenge, Eric og George, som er født i 1912 og 1914, og de er dermed jævnaldrende med min mor og moster, altså deres to kusiner i Danmark.
Men så i 1950 eller 1951 kom onkel August og hans søn Eric på besøg en sommer.

August, som på det tidspunkt har været knap 60 år, talte til at begynde med et mærkeligt dansk, der dog hurtigt blev bedre, og Eric talte kun engelsk, hvilket ingen i vores familie kunne. Vi havde heldigvis en ung pige, som kunne en smule, og vi havde også besøg af min kusine fra København, som også kunne hjælpe med oversætteriet.

August var inkarneret englænder af udseende. Han var ikke særlig høj, men meget rank og bredskuldret. Han gik aldrig uden for en dør uden hat, handsker og paraply. Hatten var speciel og mindede lidt om den type, som Clark Gable bærer i ’Borte med blæsten’, og dertil havde han hentehår, som blev holdt på plads af noget hårcreme. Men det mest specielle ved ham var hans overskæg. Det var pomadiseret og rullet i to spidser, som stod vandret ud til begge sider. Min søsters veninde spurgte en gang om, hvorfor han altid gik med en strikkepind i munden. Men elegant var han, når han spankulerede ned til rutebilen for at køre ind til Ribe. Knap så elegant var han, når han så kom hjem igen, for dels kendte han stadigvæk nogle stykker i Ribe, som han besøgte og blev beværtet af, og dels kunne han altid finde nogen, som han kunne drikke et par øl med.

Onkel August fortalte mig en gang, at han havde lavet en opfindelse med at udvinde energi af tidevandet. Om den var blevet patenteret ligger lidt i det uvisse. Men ideen og opfindelsen havde han aldrig fået noget for, da den engelske stat og den engelske kulindustri havde syltet sagen. Han følte sig meget snydt for mange penge, da han var sikker på, at han ville have været millionær, hvis opfindelsen var blevet udnyttet.

Jeg har skrevet denne beretning, fordi jeg kom til at fortælle noget af historien til min svigerinde, som sagde, at den måtte jeg endelig skrive ned, for der var nok ikke andre, der kunne fortælle den.

Læs mere om Onkel August i vores arkiv…..