Mary Sørensen fortæller om gamle dage

Mary Sørensen

Mary Sørensen, husmoder fra Sdr. Farup, var født i 1912 i Sdr. Farup. Mary døde i 2019 – mæt af dage. Hun blev altså 107 år. Mary blev i 1938 gift med Lars Sørensen, og parret drev i mange år på bedste måde gården i Sdr. Farup.

Mary fortæller, at da Lars giftede sig med hende, fik han ikke kun een kone, men hele tre! Nemlig også hendes Bedstemor og hendes Mor, der begge var på aftægt på gården.

Da deres ældste søn Bjarne overtog gården, flyttede Mary og Lars til Vester Vedsted i deres nybyggede hus. Det blev her til mange gode år – og Marys sparsommelighed – oplært af nødvendighed gennem hendes lange liv – var også her tydelig. Som 85 årig havde hun stadig køkkenhave – fordi, som hun sagde “man kan, hvad man vil”. Mary holdt for år tilbage et meget spændende foredrag om livet på gården i Sdr. Farup i gamle dage. Fra så længe, Mary kan huske – og fra før den tid også. Lyt med! Det er som at være med selv.

Her er lydoptagelsen:
https://arkiv.dk/vis/5582718