Udflugt langs Grænsestien

Lokalhistorisk Arkiv for Vester Vedsted inviterede på tur langs Grænsestien. Fortæller og turleder var Andreas Andreasen, der var en af idemændene til Grænsestien. Udflugten fandt sted mandag den 6. september 2021 kl. 13.00. Vi mødtes ved Vester Bjergvej 4 i Vester Vedsted (ved Digehytten). Derfra gik turen til Grænsestenen videre retur til Vester Vedsted, til Egebæk, Høm og gennem Enderup Skov til Gelsbro. Turen foregik i egne biler, der alle blev meget støvede! Turen afsluttedes med medbragte kaffe og kage.

Tak for en dejlig dag!